9
Regulering af Aduro-tronic automatikken
Automatikken er forudindstillet, så primærluften lukker i løbet af ca. 6 minutter. Denne indstilling er brugt
under test af brændeovnen på Teknologisk Institut med en standard skorsten, brænde i ”standard” størrelse
(længde ca. 30 cm, tykkelse ca. 10x10 cm) og med maksimal fugtighed på 18 %. I praksis kan disse forhold
dog ændre sig. Derfor har du mulighed for at indstille Aduro-tronic automatikken til lige netop dine forhold.
Ønsker du, at primærluften skal lukke lidt langsommere (fx hvis du har lidt mindre skorstenstræk, hvis dit
brænde er lidt større, eller hvis du ønsker lange intervaller imellem indfyringerne), kan du justere skruen på
frontsiden af styringsbeslaget med en lille unbraconøgle, så lukningen sker langsommere. Hvis skruen
drejes til højre forlænges lukketiden og skrues den mod venstre afkortes lukketiden.
4.3 Ventilation/frisklufttilførsel
For at brændeovnen virker optimalt, skal der tilføres luft til forbrændingen. Derfor skal der kunne komme
tilstrækkeligt med luft ind i rummet, hvor brændeovnen står. Tætte huse, kraftige emhætter og
ventilationsanlæg kan skabe undertryk omkring brændeovnen, hvilket giver røggener og dårlig forbrænding.
I disse tilfælde vil det være nødvendigt at åbne et vindue for at tilføre luft til forbrændingen og udligne
undertrykket. Alternativt kan du anbringe en luftrist i det rum, hvor brændeovnen står. Den luftmængde, der
bruges til forbrændingen, er ca. 25 m
3
/h.
4.4 Hvordan fyrer jeg i min brændeovn?
Brændeovnen er beregnet til intermitterende forbrænding. Dette betyder, at hver påfyring brændes ned til
gløder, før der genpåfyres.
For at få den bedste forbrænding skal du regulere effekten/varmemængden med brændslet. Små stykker
brænde giver kraftigere forbrænding end store stykker brænde, da overfladen er større, og der bliver frigivet
mere gas. Dernæst afgør mængden af træ i brændkammeret også forbrændingen. Den bedste forbrænding
opnås ved at lægge to stykker træ ind. Ønsker du dog en høj effekt, kan du lægge mere træ på. Den ideelle
varmeydelse opnås ved at påfyre ca. 1,5 kg træ pr. time.
Hvis du oplever problemer med at få gang i ilden, eller at ilden dør ud efter kort tid, kan dette skyldes
følgende:
• Brændet er ikke tilstrækkeligt tørt. Brænde bør have en fugtighed på under 18%.
• Der er undertryk i huset. Se punkt 4.3.
• Røgudtaget er muligvis stilstoppet af sod. Dette kan forekomme efter skorstensfejning. Kontroller da
røgudtaget.
• Den anvendte mængde brænde kan være for lille. Dette resulterer i, at glødelaget er blevet for lille
og for koldt og kan derfor ikke antænde nyt brænde.
4.5 Første optænding
Ovnen er pakket i emballage, som kan genbruges. Træet fra emballagen kan saves i mindre stykker og
bruges ved de første optændinger. Plast skal dog bortskaffes i henhold til nationale bestemmelser vedr.
bortskaffelse af affald.